Skin betting
Hvad er skins
Counter Strike For at forstå begrebet skin betting er man først nødt til at have et par andre aspekter på plads. Den ene er online skydespillet Counter Strike. Counter Strike er et af verdens mest populære og mest spillede online spil idag. Det har været sådan i flere år, og stadig flere støder til og joiner den voksende gruppe af unge såvel som ældre, der finder glæde og værdi i at deltage i det taktiske og blodige skydespil. Eftersom det netop er et skydespil, så er der i selve spillet tale om flere forskellige former for skydevåben og granater. Og det er her at skins kommer ind i billedet.
Skins Skins eller skin er selve den specifikke udsmykning af et våben i Counter Strike. Hele skin-begrebet blev først introduceret med den seneste Counter Strike version: Counter Strike Global Offensive. I denne så man for første gang muligheden for at en spiller kan udsmykke sit våben med farver eller emblemer og i høj eller knapt så høj kvalitet. Skins har ingen effekt på dit skydevåbens præstation overhovedet. Skins er udelukkende af kosmetisk karakter. Der er altså tale om en slags tattovering af dit våben, et helt specielt brand eller mærke eller farvesammensætning som gør dit våben unikt. Eftersom kvaliteten af de mange forskellige skins varierer kraftigt, så er der som følge deraf en klar forskel i priserne. Jo vildere og mere sjældent, des dyrere. Og allerede her kan man fornemme at det kan blive en dyr affære for en inkarneret ung Counter Strike spiller, der gerne vil være unik og vise sit værd. Allerede her fornemmer man at skin betting lurer som en tvivlsom mulighed. Men mere om det senere.
Sådan opnår man skins til sine våben
Med introduktionen af skins i Counter Strike Global Offensive blev der skabt fire officielle måder at erhverve sig den eftertragtede udsmykning.
Man kan erhverve sig dem som et resultat af gode præstationer i et community eller på en officiel server, hvor der spilles Counter Strike Global Offensive
Man kan være så heldig at rekvirere nogle via promotions
Man kan bytte 10 skins med lavere værdi til et med højrere værdi og sjældenhed via en Trade Up Contract
Man kan bytte sig til andre skins via forskellige communities og virtuelle markedspladser. Valve Corporation, som har skabt Counter Strike, grundlagde Steam platformen, hvor spillet spilles men hvor der også er såkaldte markets (Steam Market) hvor man kan købe sig til et nyt eller flere nye mærker.
Skin betting vokser frem
Som en direkte konsekvens af den voksende efterspørgsel efter mærker og som et resultat af at selve mærkerne får større og større betydning og værdi, finder spiludbydere og flere knapt så officielle sites ud af at man kan omgå det oprindelige bytte- og handlesystem ved at oprette hasardspil, hvor skins indgår. Der er tale om en opblomstring af casino-lignende sites, hvor brugerne kan spille med skins for at opnå og vinde større og mere sjældne skins. Skin betting er i princippet betting, men bare hvor de normale håndgribelige penge er erstattet med skins og dermed reelt med fiktive kroner og ører. Selvom skins ikke har nogen værdi i sig selv, så er de grafiske ikoner alligevel i så høj kurs at folk er tilbøjelige til at gå langt for at få dem. Her kommer skin betting så ind i billedet som en femte og meget atypisk mulighed.
Stor kritik af skin betting
Der er ikke blot et men flere problemer med skin betting. Det er en uofficiel måde at hente skins på, og den er fordømt fra mere end en side. Selve Valve Corporation har på det seneste udsendt massiv kritik af de bagmænd og de sites som tilbyder casino-spil for skins. Konsekvenserne kan netop være fatale. Ikke blot for Valve, men især også for de yngre spillere, som uden tvivl ved en masse om online gaming, men knapt så meget om online betting. I deres øjne er skin betting en gylden mulighed for at vinde seje og sjældne skins, hvis man er heldig, og det er netop her at hunden er begravet i skin betting. For det handler om held og tilfældighder. Et casino vinder altid i sidste ende, sådan er det og sådan har det altid været. Selvom nogle skraber store jackpots hjem i ny og nær og selvom nogen formodentlig har held i skin betting og vinder et vildt sjældent skin, så er grundreglen, at meningmand taber overordnet set i det lange løb.
Skin betting og risikoen for ludomani. Som en konsekvens af skin betting opstår risikoen for ludomani. Når især de unge springer på skin betting bølgen så risikerer de i høj grad at blive bidt af det. Hvad der til at begynde med startede som et uskyldigt bet i håbet om at vinde en eftertragtet skin kan i sidste ende skabe en spilleafhængighed, hvor den unge enten maksimerer sine indsatser i jagten på mere, eller hvor den unge slet og ret bliver ludoman og fortsætter gamblingen her og andre steder. Skin betting er af helt naturlige årsager under stor beskydning og der er efterhånden stort fokus på det.